Vibeke Sødring Elbrønd

Vibeke Sødring Elbrønd

Jeg blev uddannet dyrlæge fra Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole i 1988.  Helt fra barnsben har jeg har været fascineret af naturen, dyr og mennesker, og studeret deres opbygning, funktioner og sammenhænge. Denne interesse blev yderligere styrket under dyrlæge studiet på ”Landbohøj skolen”. Efter endt uddannelse blev jeg ansat på universitetet på sektion for Veterinær Anatomi og har også her beskæftiget mig med sammenhænge mellem struktur og funktion både i min forskning og i min undervisning af bla. Dyrlægestuderende. 

I 2008/2009 blev jeg uddannet og internationalt certificeret til at foretage kiropraktisk behandling på dyr af det Internationale Veterinære Kiropraktiske Akademi (IAVC) og den International Organisation for Veterinær Kiropraktik (IVAS). Denne uddannelse skærpede yderligere min interesse for at undersøge og rent praktisk forstå de funktionelle sammenhænge i dyrekroppene. Jeg åbnede derfor en lille praksis, hvor jeg behandler heste, hunde og katte med problemer og smerter i bevægeapparatet. Jeg anvender primært manuelle behandlingsmetoder og forsøger at forstå, hvordan dyrenes symptomer hænger sammen med de fund jeg gør, når jeg mærker på dem, og når jeg behandler dem. 

Jeg følger til stadighed efteruddannelseskurser i kiropraktik, bindevævsbehandling og kropsmæssige funktionssammenhænge og har ligeledes deltaget i nationale og internationale kongresser inden for området. I 2015 påbegyndte jeg en uddannelse i veterinær akupunktur hos IVAS (International Veterinary Acupuncture Society).

Siden 2011 har jeg haft et forskningssamarbejde med Dyrlæge Rikke M. Schultz, Dyrlæge Tove Due samt kolleger på universitetet, med fokus på bindevæv og dets funktionelle sammenhænge i dyrene. Disse samarbejder har afstedkommet flere forskningspublikationer og invitationer til forelæsninger på internationale kongresser samt forelæsninger og undervisning både inden- og udenfor Danmarks grænser.

Tove Due

Jeg blev uddannet dyrlæge i 1990 fra Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole. Under studiet blev jeg interesseret i akupunktur og besøgte et dyrehospital samt et hospital for mennesker på Sri Lanka og efter det var jeg ikke i tvivl om, at det skulle være en del af mit virke som dyrlæge.

De første 10 år som dyrlæge har jeg arbejdet i blandet praksis i Vendsyssel med stigende grad af akupunktur. Maj 1994 blev jeg færdig som akupunktør ved International Veterinary Acupuncture Society, og da akupunkturen til sidst optog en meget stor del af mit arbejde, startede jeg i 2000 for mig selv – kun med akupunktur og alternativ behandling.

April 2001 besøgte jeg China Nanjiing International Training Center i Kina, hvor jeg fik under visning i akupunktur behandling på den klassiske kinesiske måde.

September 2003 bestod jeg eksamen i osteopati og kranio-sakral terapi på heste ved International School of Equine Osteopathy (ISEO) ved Pascal Evrard. Sammen med Rikke Schultz fik jeg uddannelse i den Osteopatiske Funktionelle Indirekte Teknik ved fysioterapeut Patrica Kortekaas, Oregon, USA på hunde.

November 2008 bestod jeg eksamen i Klassisk akupunktur for mennesker på Svend Senius Instituttet og hermed godkendelse til Registreret Alternativ Behandler til mennesker. Fra 2014- 2016 har jeg gennem gået en 3-årig veterinær uddannelse i homøopati under Foreningen for Integreret Veterinær Medicin (FIVM).

Ideen til at kombinere den videnskabelige forskning og den praktiske anvendelse af de myofacielle linjer fik jeg i samarbejdet med Rikke Schultz. Sidstnævnte inspirerede mig sammen med Vibeke Elbrønd på et dissektions kursus på KLV til at finde en behandlings metode til de myofacielle linjer og gennem de sidste 4 år har jeg fundet og testet behandlings metoderne.

Tove Due
Rikke Mark Schultz

Rikke Mark Schultz

Jeg blev uddannet dyrlæge i 1992 fra Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole i København, nu en del af Københavns Universitet. Allerede i studietiden blev interessen for de komplementære og alternative behandlingsmetoder som akupunktur og homøopati vakt. I de følgende 5½ år havde jeg en blandet praksis i Skagafjord i det nordlige Island, hvor jeg behandlede alt fra hvide mus til heste, køer og får. I 1997 bestod jeg akupunktureksamen ved International Veterinary Acupuncture Socity (IVAS). Samme år flyttede jeg tilbage til Danmark og blev ansat i Hørsholm Hestepraksis. Her var hovedarbejdsområderne heste med nedsat præstationsevne forårsaget af bevægelsesforstyrrelse som haltheder, rygsmerter, nakkestivheder mm. Disse blev dels behandlet med konventionelle metoder og dels med akupunktur, kiropraktik og osteopati. I 2003 bestod jeg en osteopati og kranio-sakral terapi uddannelse på heste ved International School of Equine Osteopathy (ISEO) ved Pascal Evrard. I 2006 startede jeg sin egen hestepraksis udelukkende med de holistiske behandlingsmetoder. Samme år påbegyndte jeg en længere træning i den Osteopatiske Indirekte Funktionelle Teknik ved fysioperapeut Patrica Kortekaas, Oregon, USA på hunde. Fra 2011 har jeg deltaget i forskningsprojekter på KU-SUND sammen med Dyrlæge Vibeke S. Elbrønd. Samme år påbegyndte jeg en master uddannelse i biomekanik ved Anglo-European College of Chiropractic Care, Bournmouth University, UK. I 2014- 2016 har jeg gennemgået en 3-årig veterinær uddannelse i homøopati under Foreningen for Integreret Veterinær Medicin (FIVM). En stor del af vejen igennem disse uddannelser har jeg delt med dyrlæge Tove Due. Jeg har gennem de senere år været foredragsholder både nationalt og internationalt på mange kongresser og kurser for dyrlæger om fascier, anatomi og akupunktur. Desuden fungerer jeg som censor ved anatomisk institut ved den danske dyrlægeuddannelse. Www.rikkeschultz.dk.