Fascia

BAGGRUND FASCIA LINES

Myofasciale kinetiske linjer er sammenhængende kæder af muskler og muskelhinder, der er ansvarlige for kroppens bevægelse. Det er en ny dynamisk måde at se den traditionelle statiske anatomi på. Linjerne beskriver rygsøjlens svaj, krumning, side bevægelse og rotation i samspil med benene. En af linjerne beskriver også de indre organers sammenhæng med resten af kroppen.

FORMÅL FASCIA LINES

Viden om anatomien og funktionaliteten af de myofasciale kinetiske linjer kan danne et grundlag for at forstå kroppens forunderlige tre dimensionale netværk af bindevæv. Det danner grundlaget for kroppens stabilitet, balance og bevægelsesmæssige sammenhænge. Denne viden kan dermed bidrage til forståelsen for hvorfor, det er vigtigt at se på hele dyrets krop, altså med en holistisk anskuelse. Det er nødvendigt, når man vil arbejde med hestens ridemæssige udfordringer og hundens bevægelsesmæssige problemer som dyrefysioterapeut, smed, træner eller dyreejer eller med biomekaniske symptomer som haltheder, rygsmerter, nakke stivheder, gangarts anomalier og organlidelsers påvirkning på bevægelse, som dyrlæge.

Det ser ud til, at de Myofascialle Kinetiske Linjer er meget sammenlignelige med akupunktur meridianer fra den traditionelle kinetiske medicin. Desuden, er der ved at være anatomisk belæg for at en betydelig del af akupunktur punkter ligger i fascie strøg mellem muskler og især der, hvor flere fascia strøg mødes og interagerer.

Inspirationen til dette arbejde kommer fra Thomas Myers bog ”Anatomi Trains”, www.anatomytrains.com, der beskriver tilsvarende linjer på mennesker. Det er en meget informativ bog om linjerne, bevægelse og behandling hos mennesker. Dyrlægerne Rikke Schultz og Vibeke S.  Elbrønd har med inspiration fra hans arbejde lavet et forskningsprojekt på KU-SUND, hvor de har dissekeret heste og hunde, for at forstå og eftervise de tilsvarende sammenhænge hos dyrene. Det viste sig, at der var en og meget stor overensstemmelse med T. Myers fund. Resultaterne er publiceret internationalt i Medical Research Archives http://journals.ke-i.org/index.php/mra/article/view/125og i Equine Veterinary Journal http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/evj.12267_121/abstract.

Dyrlæge Tove Due har arbejdet med at finde punkter, der kan bruges til at afspænde de enkelte linjer med forskellige metoder både for dyrlæger, andre professionelle og dyreejere.

De tre dyrlæger Tove Due, Vibeke S. Elbrønd og Rikke Schultz har baseret på forskningsprojektet samt på længere tids afprøvning i klinisk praksis skrevet en bog om linjerne på heste til brug for både dyrlæger og andre professionelle en tilsvarende hundebog er undervejs og disse bøger vil blive efterfulgt af bøger til hunde- og hesteejere. Disse beskriver bindevæv generelt, myofascier i detaljer og myofasciale kinetiske linjer i særdelshed. Linjernes anatomi, funktion, behandling og stimulering er beskrevet.

FOR DYRLÆGER fascialines